Hætter


{{amount}}

Dykkerhætter er et must for enhver dykker - især på vore breddegrader. Og særligt, hvis ikke du vil nøjes med at dykke i højsommeren – på lavt vand.

Varmetab er lig med energitab – og da op mod 70% af varmetabet sker fra hovedet, giver det næsten sig selv, at en dykkerhætte er en virkelig fornuftig ting. For et relativt lille beløb øger du komforten betragteligt, og sparer oven i købet energi – så du også har nok energi til dit næste dyk.

Langt de fleste hætter er fremstillet af neopren, hvilket optimerer både komfort og fleksibilitet – og så holder de rigtig godt på varmen. Udover et væld af størrelser og udformninger, leveres mange hætter i versioner med forskellige typer krave. Ligesom nogle er påmonteret udluftningsventiler, så luften ikke bliver liggende under hætten når du dykker. Derudover er der naturligvis også spørgsmålet om tykkelse. Hvor og hvornår skal du dykke? Altså, hvor koldt er vandet?

Planlægger du mange dyk i løbet af en dag – også selvom vandet er lunt, er det en god idé at have bare en ganske tynd hætte med i bagagen.

På vore breddegrader vil 3-5 mm være passende. 5 mm vil kunne give dig en fin beskyttelse om vinteren. Og er det virkelig koldt – eller desideret isdykning – skal du op på 7-10 mm. Måske oven i købet med en ”Ice Hood”, som er en tynd inder-hætte, hvor kun øjne og mund er fri.