
Generelt om UV JagtUndervandsjagt eller blot UV jagt- Er en sjov, spændende og anderledes måde at fange fisk, muslinger eller andre dyr under vandets overflade på. Om du fanger dem mens du snorkler eller scubadykker er underordnet, glæden ved den første fisk er lige stor. Det eneste loven siger du har brug for når du skal på undervandsjagt, er et fisketegn. Et sådan kan du rekvirere HER. Derudover er det en rigtig god idé med lidt forskelligt udstyr til UV-jagt. Her i Danmark er vandet aldrig sådan rigtig super varmt, og har du en forestilling om at ville jage mere end blot få øjeblikke ad gangen, er en våddragt en rigtig god idé. Et håndspyd, kniv eller harpun gør også jagten en hel del nemmere. Fanger du nogle fisk, muslinger eller andet, kan en fiskeholder eller et fangstnet være en rigtig god idé. Når du selv ligger under overfladen, er det fuldstændigt umuligt for den omgivende bådtrafik at se dig. Derfor er det meget vigtigt at du også har en bøje, så alle kan se, hvor du er. Det er desuden også muligt at få en fiskeholder til at sætte fast i bøjen, så du ikke selv skal bære din fangst. Rigtig god fornøjelse med din UV-jagt. |
Hurtige Harpun Facts
|
